Alle virksomheder på Avedøre Holme er mere end velkomne til at deltage i netværket!
Du kan deltage i netværksmøderne, hvor der normalt deltager mellem 15-25 virksomheder og repræsentanter fra Hvidovre Kommune.
Hvis der er særlige arbejdsgrupper, der interesserer dig, er de alle åbne for alle interesserede virksomheder - Se arbejdsgrupperne her.
Så vil du høre mere om netværket, så kontakt Kaspar Alex Nielsen, erhvervskonsulent i Hvidovre Kommune, tlf. 3639 3017 eller kcp@hvidovre.dk
- Niels Kristian Holm, Logistikdirektør hos Lantmännen Schulstad:
- Det er altid givende med et netværk i nærmiljøet, og her er vi gode til at bakke hinanden op. Vi bruger hinanden og kan trække på hinandens kompetencer og netværk, og jeg synes også, at vi får skubbet nogle gode ideer frem. Derfor er det også vigtigt, at kommunen er med i partnerskabet, så vi møder opbakning herfra i stedet for barrierer. Jeg håber, at mange flere virksomheder har lyst til at være med.
- Kasper Larsen, Kommerciel Direktør i KLS Pureprint A/S:
Én af de gode ting ved partnerskabet er, at det er beslutningstagere, der er med om bordet, for så kan vi hurtigere agere på de ting, vi bliver enige om i gruppen. Det betyder meget, at kommunen er en aktiv del af processen og også har sat penge af til det. Det viser, at man vil noget med det, og det giver noget power til samarbejdet.
- Jørgen Ditlev Jacobsen, Indehaver af JD Logistik A/S:
Den tætte kontakt til kommunen er en kæmpe gave for en virksomhedsejer som mig. Vi kan se, at der bliver rykket på nogle af de ting, vi tager op i partnerskabet, og som betyder noget for os. Derudover har jeg fået nogle gode relationer til andre virksomheder i området – og så giver det mig noget personligt, at jeg er med til at udrettet noget godt for området, fx med projektet om en øget biodiversitet.