Om partnerskabet

Avedøre Holme - Danmarks grønneste erhvervsområde

Avedøre Holme er i dag et af Danmarks største erhvervsområder – og på vej til at blive det grønneste. Med over 500 virksomheder, stærke faglige netværk og en unik beliggenhed har området altid været præget af innovation og samarbejde. Nu sætter vi kræfterne ind på at vise, hvordan grøn omstilling i praksis kan løfte både virksomhederne, klimaet og lokalsamfundet.

På Avedøre Holme tror vi på, at mange små skridt gør en stor forskel. Hver virksomhed kan bidrage på sin måde – og i fællesskab kan vi løfte mere, end vi kan hver for sig. Sammen kan vi skabe grøn omstilling i stor skala.

Gennem et strategisk partnerskab mellem Hvidovre Kommune og Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme bygger vi videre på et stærkt samarbejde, der allerede har skabt resultater. Vi samler virksomheder, myndigheder og organisationer i en fælles indsats, hvor grønne visioner omsættes til konkrete handlinger.

Alt sker i tæt samarbejde med virksomhederne med fokus på projekter, som kan omsættes til konkret handling. Vi vil vise, hvordan grøn omstilling i praksis giver konkrete resultater for miljøet og klimaet, forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og styrker den lokale forankring.

Målet er klart: Avedøre Holme skal være et fyrtårn for bæredygtig omstilling og en model for, hvordan vækst og ansvar kan gå hånd i hånd. Alle virksomheder i området – store som små, ejere som lejere – er inviteret med. For sammen kan vi skabe Danmarks grønneste erhvervsområde og et levende bevis på, at fremtidens erhvervsudvikling er grøn.

Vil du høre mere om netværket, så kontakt erhvervskonsulent Kaspar Nielsen på kcp@hvidovre.dk

Arbejdsgrupper:

Arbejdsgruppen for Vedvarende Energi og Klima arbejder målrettet med at optimere virksomhedernes energiforbrug og fremme lokal selvforsyning med vedvarende energi via energifællesskaber.

PÅ Avedøre Holme er over 20 virksomheder er gået sammen i et fælles initiativ med ambitionen om at blive selvforsynende med grøn energi. Analyser viser, at målet er realistisk – blandt andet gennem opsætning af solceller og etablering af vindmøller, som tilsammen kan dække virksomhedernes energibehov.

Vil du vide med om arbejdsgruppen for vedvarende energi eller kunne du tænke dig at deltage, så kontakt Kaspar Nielsen, erhvervskonsulent i Hvidovre Kommune på kcp@hvidovre.dk

Stort potentiale i grønt energi-projekt – skal din virksomhed være med?

Grønt energiprojekt viser stort potentiale – frygter ny lovgivning kan bremse det

Arbejdsgruppen for Biodiversitet og Bynatur inviterer virksomheder til at går forrest i udviklingen af mere natur i bynære erhvervsområder. På Avedøre Holme arbejdes der målrettet for at styrke biodiversiteten og skabe grønne oaser i det industrielle landskab.

Indsatsen har allerede båret frugt: 16 hektar er udlagt som naturområder, hvilket svarer til 5 % af det samlede areal.

Der er blandt andet etableret blomstrende arealer med vilde planter, braklagte zoner og kvashegn, samt opsat fuglekasser til mursejlere og tårnfalke – alt sammen til gavn for både naturen og det lokale miljø

Vil du høre mere eller være med i gruppen, så kontakt Kasper Larsen fra KLS PurePrint A/S på kl@avedore-holme.dk

Hent Kvikguide om biodiversitet for virksomheder (nyt vindue) 

10 initiativer til fremme af biodiversitet

1
Brug ikke gift
og gødning
2
Braklæg udeareal
og lad græsset vokse frit
på udvalgte arealer
3
Så hjemmehørende
vilde planter og blomster
som sikrer blomstring
hele sæsonen
4
Opsæt redekasser
til fugle, egern
og flagermus
eller bistader
5
Plant hjemmehørende
prydtræer, frugttræer
og buske
6
Anlæg kvashegn,
insekthoteller, lad dødt
ved ligge og
placer store sten
7
Anlæg vandhuller,
fuglebad eller
regnvandsbassin.
Skab lavninger
og bakker
8
Etabler grønne
tage, grønne facader
og nyttehaver
9
Begræns udebelysning
for hensynet til
nataktive dyr
10
Samarbejd med dine
naboer leverandører
og kunder om biodiversitet

Opnåede resultater for biodiversitet

Vilde resultater fra biodiversitetsprojekt

Virksomheder går i front: Naturindsats bliver fremhævet

 

Arbejdsgruppen for Cirkulær Økonomi og Ressourcer arbejder for at skabe konkrete løsninger, hvor virksomheder på Avedøre Holme deler ressourcer  - såsom vand og materialer - og skaber værdi gennem cirkulære partnerskaber. Indsatsen gavner både miljøet og virksomhedernes bundlinje.

Danmarks drikkevandsressourcer er under stigende pres. Derfor har vandforsyningsselskabet HOFOR og spildevandsvirksomheden BIOFOS indgået samarbejde med en række lokale virksomheder for at udvikle et mere bæredygtigt vandforbrug i industrien. Løsningen bygger på genanvendelse af renset spildevand, som leveres i forskellige kvaliteter tilpasset specifikke formål – eksempelvis køling, befugtning, procesvand, vanding, spuling og rengøring.

Vil du høre om mere samarbejdet eller ønsker du at være med så kontakt Erhvervskonsulent Kaspar Alex Nielsen på kcp@hvidovre.dk eller 9351 6255.

Har du spørgsmål?

Kontakt os gerne:

Kaspar Alex Nielsen
- Erhvervskonsulent -
kcp@hvidovre.dk
tlf. 3639 3017