Holmestafetten er Hvidovres lokale firmaløb, hvor du kan tilbringe nogle hyggelige timer sammen med dine kollegaer.
Holmestafetten holdes i år den 13. maj, og du kan enten løbe eller gå ruten på Avedøre Holme. Det er et festligt arrangement med motion og hyggeligt samvær. Sidste år var vi over 800 deltagere.
Til Holmestafetten kan du få en smag af Hvidovre, da forplejningen leveres af lokale virksomheder. Bestil lækre sandwiches fra et lokalt mikrobageri, få baristakaffe og mulighed for at købe gourmet-is samt drikkevarer. Der vil være pop up-shop med genbrugsløbetøj, gokart, massage og meget mere.
- Deltagelse: 225 kroner per løbehold á tre personer eller 70 kroner per gående deltager.
- Vælg mellem fire lækre sandwiches fra det lokale mikrobageri
R-Bakery. Disse vælges og købes i forbindelse med tilmelding. De koster 65 kroner per stk.
- Ruten er 3,75 kilometer med start og mål hos TEC Hvidovre på Avedøre Holme. Løbet skydes i gang klokken 17:00.
- Design jeres Holmestafet-løbetrøje med eget firmalogo - læs mere om hvordan her.
- Tilmeld jer gerne i god tid. Tilmeldingsfristen er fredag den 2. maj 2025.
Holmestafetten arrangeres i samarbejde mellem Hvidovre Atletik & Motion, TEC og Hvidovre Kommune.
Læs mere og tilmeld din virksomhed her.